top of page

Bed and Breakfast på Femø

Solnedgang over Askhavnsvej

Overnatning i særklasse

Højriisgaard er den gæsteoplevelse, jeg drømte om at skabe for mange år siden. Et sted hvor mine gæster og jeg sammen kan opleve en tilværelse, der skaber gensidig glæde. Jeg kan arbejde med det, jeg elsker, og gæsterne kan nyde det, jeg holder af at skabe. Uden hinanden er vi intet.

Et sted hvor gæsterne giver sig tid til at nyde omgivelserne og hinandens selskab – og efter endt ophold vender tilbage til hverdagen veludhvilede.

Overnatning i særklasse
Hjemlige omgivelser med respekt for, at der er flere gæster i huset.

Morgenmad serveres – afhængigt af vejret – enten i gårdhaven, caféen eller i det lille spiseområde tilknyttet gæsteværelserne i stueetagen. Alternativt serveres den på værelset, hvis dit værelse er Spættens Træhule.

Det særlige ved Højriisgaard er maden – og i særdeleshed morgenmaden. Friskbagt surdejsbrød fra mit eget lille mikrobageri, æg og æblemost fra vores naboer her på Femø samt charcuteri fra Nysted Slagter på Lolland.

Morgenmaden er, som alt anden mad på Højriisgaard, lavet fra bunden, og de varme retter tilberedes á la minute. Vi er åbne, imødekommende og villige til at tage hensyn til særlige kostbehov.

Menuerne sammensættes ud fra sæson og tilgængelighed med et ønske om at afspejle lokale råvarer.

Te og kaffe leveres henholdsvis af A.C. Perchs og Ubuntu Coffee. Surdejsbrødet bages på dansk, økologisk mel fra Kornby Mølle.

Jeg har gæster, der er interesserede i både halv- og helpension eller en kombination heraf. Spørg endelig, så sammensætter jeg et ophold, der passer til jeres ønsker. Ønsker du at se nærmere på værelserne, kan de ses her og her.

bottom of page