En overnatning på Femø - nærende for krop og sjæl
- bandbhoejriis
- Jan 6
- 2 min read
At nære mennesker – én ad gangen på Højriisgaard
Jeg nyder at nære mine medmennesker, én person ad gangen. På Højriisgaard holder jeg fast i ikke at lade mig styre af andres tempo eller uopmærksomhed. Her er det madoplevelsen, nærværet og roen omkring bordet, der altid kommer først.
Maden er for mig ikke bare brændstof. Den er relation, fællesskab og omsorg. De første dage i Kaffekælderen i 2014 - jeg var betaget af den lyd jeg kunne høre når jeg gik forbi en gæst en "mmmmmmh" i velvær. At gæsterne talt om maden - det er helt fantastisk hvordan vi påvirkes af mad. Når vi deler et måltid, sker der noget i os. Det er også det, forsker Tim Spector peger på: fælles madoplevelser styrker både vores organisme, fordøjelse og trivsel. Når vi er flere omkring bordet, opstår der naturligt flere retter – og dermed et større og mere varieret indtag af plantebaserede råvarer.
Derfor elsker jeg, når huset er fyldt med overnattende gæster. Flere mennesker betyder mere mad at lave, mere mangfoldighed i køkkenet og mere liv omkring bordet. Jeg laver mad med omtanke, nysgerrighed og respekt for kroppen – og med glæde.
Hvorfor jeg valgte Femø
Jeg valgte Femø, fordi det, som andre kan se som en ulempe, for mig er en gave. Gaven ved afstanden. Gaven i, at mine gæster bliver lidt længere hos mig – så jeg kan forkæle dem. Og den lille forhindring. Det, at man skal yde noget for at komme frem. Det betyder, at her ikke er for travlt. En færgetur gør noget ved os – et sceneskift, en nulstilling. Lidt som et koldt havbad: ny ro, ny fokus.
I mit gamle liv delte jeg meget. I dag deler jeg mere bevidst. Kameraet er ofte fuldt, men øjeblikket er altid større end billedet. Jeg savner fællesskabet, livet og hjertet fra Kaffekælderen – men netop hjertet tog jeg med mig.
Jeg rejste fra Køge for at leve et dybere liv. Et mere kærligt liv – for mennesker og dyr. Det lever jeg nu.
I hverdagen viser det sig i det stille arbejde: at fodre høns og katte, at smage og udvikle på kombucha og kefir, at vaske og stryge sengetøj i ro, at mindes gæster og fælles øjeblikke imens. I at bage en lagkage til nogen, der skal fejres. I at bevæge kroppen, bruge hænderne og følge min intuition.
Det er ikke stort.Det er ikke hurtigt.
Men det er dybt.Og det er mit liv på Femø – og på Højriisgaard.
Jeg deler gerne - Femø skal opleves - vil du opleve den hos mig - her ser du hvilke muligheder der er? Der er online booking eller du kan giv mig et kald.




























Comments