Hvor kan man spise på Femø?
- bandbhoejriis
- 4 days ago
- 2 min read
Femø er en lille ø med få, men særdeles hyggelige spisesteder. I højsæsonen kan man besøge Femø Kro og når foråret nærmer sig, åbner Femø Take-Away igen. Resten af året kan det dog være svært at finde et åbent sted at spise - og netop derfor er Højriisgaard blevet et trygt og velbesøgt madsted for gæster, der ønsker kvalitet, ro og nærvær.
Mad oplevelser på Højriisgaard
Hos mig får du måltider, der er lavet med omtanke. Selvom retterne på menuen er enkle caféklassikere, er hver eneste komponent forberedt med tid og omhu:
hjemmelavet tomatketchup
surdejsbrød af både hvede og rug
varme, nærende supper
kager, marmelader og små specialiteter
God mad tager tid, og Femø er et sted, hvor tingene gerne må gå lidt langsommere. Når jeg laver mad, gør jeg det til dig - ikke til en travl strøm af gæster. Mit spisekammer er altid godt fyldt, og med besked om din ankomst kan jeg forberede meget mere, end hvad menuen umiddelbart viser.
Jeg har ingen faste åbningstider. Når jeg åbner, er det kun for dig, og du er velkommen til at ringe selv på vej med færgen. Jeg glæder mig over hvert eneste besøg.
Fordelen ved at overnatte på Højriisgaard
Som overnattende gæst har du altid adgang til min café. Du får friskbagt brød, små hjemmelavede lækkerier og måltider planlagt efter dine ønsker. Før din ankomst spørger jeg ind til dine præferencer og eventuelle allergier, så din oplevelse bliver personlig fra første øjeblik.
Book en overnatning - og få Femøs mest personlige madoplevelse
Hvis du ønsker en ø-ferie, hvor maden er lavet særligt til dig, så er Højriisgaard det rette sted at bo. Her får du både ro, nærvær og en madoplevelse, der følger rytmen på en af Danmarks smukkeste småøer.
Uanset om du besøger Femø som håndværker på opgaven, landmand på arbejde eller turist på eventyr, kan du få et godt måltid hos mig. Nogle gæster ønsker et varmt, nærende måltid efter en lang arbejdsdag, mens andre foretrækker en picnickurv fyldt med lækkerier til at nyde i naturen. Begge dele forbereder jeg gerne. Når jeg ved, hvornår du ankommer, kan jeg sørge for, at maden er klar - varm, frisk og lavet med omtanke. Så bliver dit ophold på Femø både lettere og langt mere behageligt.

























Comments